fredag den 28. august 2015

Uhm, hvor har jeg dog skønne dies til flere "indlagte" kort

Det er så dejligt, når man får nogle dies i fødselsdagsgave og som bare går så godt sammen med nyligt indkøbte dies :D Så der er blevet kørt rigtig meget gennem min Big-Shot.




fredag den 21. august 2015

Borddækning

Er det ikke bare typisk, at de billeder man får taget af en fest, ikke altid får det hele med. Det gælder det færdig dækkede bord fra min fødselsdag, hvor min mor tog billederne af bordet inden jeg fik lagt bordkortene på. Ja, så er det man må rekonstruere, når man gerne vil præsentere sin idé på bloggen GG Jeg kan ikke rekonstruere det hele, for jeg fik mine gæster til at tage lanterner og vindmøller med hjem (ud over bordkort og tandstikker).

Så her først billede af bordet uden bordkort :O
Her havde jeg standset en masse vindmøller ud og lavet nogle store nogle, som jeg placerede i vaser. Lanterne har jeg været omkring i forrige indlæg.


Jeg havde lavet bordkort, som også er bordmærker. Jeg havde lige nøjagtig 27 forskellige tekststempler, der havde en størrelse som kunne være på bogmærkerne. Mit tandsæt kan godt lide, at der kommer en tandstik forbi, når jeg har spist kød, så jeg lavede også nogle holdere til dem.



søndag den 16. august 2015

Luminary fra Tim Holtz

..at finde nå frem til de rigtige løsninger :O
Som en del af bordpynten skulle jeg have de søde lanterner på bordet og jeg har lavet en del eksperimenter for at finde frem til den bedste løsning.

Det jeg endte op med og var tilfreds med var forsøg nr. 5! Dejlig sommerligt papir fra My Minds Eye. Mønster på begge sider og selv om man ikke kan se mønstret indvendigt gennem ruderne, giver det et andet lys end ved hvidt og man kan også se mønstret fra ”b-siden” af papiret i toppen af lygten. Med tør embosset vellum, prøver jeg at være skarp på centreringen af mønstret. Her kan jeg ikke give den fuld skrue med pynten, så den bliver enkel.

Under billedet har jeg beskrevet de erfaringer jeg har gjort mig. Lanterner endte i skraldespanden, så der er ikke billeder af dem.


Erfaring 1
Helt enkel hvid med tør-embosset overhead. Mønstret klæder lygten. Sød og enkel, men en hvid løsning vil blive for neutral på hvide due. Så denne bliver nok en værtinde gave GG Men man kan selvfølgelig pynte den med farver med mere spræld på, så har jeg ikke papir nok i den løsning jeg har valgt, vil jeg supplere med den løsning :D

Erfaring 2
TH papir – neutralt ude og spræld på farverne inden i, som har en rigtig god effekt. Embossing i fler-tonet pulver er ret god (blåt, brunt og guld) og gør det godt med lyset i.

Erfaring 3
TH papir . Igen neutralt ude og spræld på farverne inden i. Her har jeg brugt Vellum og igen embosset med det skønne pulver. Det gode ved vellum er, at man ikke kan se det ”grimme” batterilys gennem ruderne. OG det gode ved et neutralt ydre er, at man kan give den gas med pynten på lygten.

Erfaring 4
Denne er fra det tidligere indlæg og er også en god løsning, hvor man ikke kan se batterilyset gennem ruden, fordi det er så tæt et mønster, der er valgt og det ser godt ud med lys i. Og det neutrale papir gjorde, at jeg kunne give den gas på pynten.