mandag den 24. maj 2010

Mens mor og far var på Samsø..



bleve Prize-drengen passet af min søster, KisR på Tuse  Næs. Hver dag sendte hun billeder puslingen, så vi kunne følge med i, hvordan han havde det.
Et par morgentur til stranden er det rene guf for en rigtig vandhund! Sophie tøede lidt op og ville rigtig gerne lege, når vi var ude på tur. Ellers synes hun vist mest, at jeg er en lidt irriterende hvalp, som hun skulle opdrage.
Og så tog KisR mig med til hendes venindes hund Othello og han var rigtig god at lege med! Han var vist godt træt, da jeg tog "hjem" igen.,
Her kunne jeg så ligge og kigge ud. Sophie kunne godt li' at holde mig i skak. Der er vist noget hyrdehund i hende, har jeg hørt menneskene sige. Sophie er nu meget sød, selvom hun ikke gider lege så meget og ikke vil have jeg sover i hendes seng. Hun retter hele tiden på mig og fortæller mig, hvad jeg skal gøre og ikke gøre. Hun er streng med sød.
..se, hvordan hun ligger der og holer øje med mig. Du skal ikke fortælle min mor og far, at Sophie godt kan lide at strejfe og så tog hun mig med. På en af vores to ture løb vi ind i naboens kostald. KisR opdagede hurtigt at vi manglede, så vi nåede ikke så langt væk. Det var KisR vist glad for.
Og så lidt modeopvisning. Jeg ved ikke, hvad der er så særligt med disse bandana, men hvis det gør indtryk hos damerne, så er det ok med mig.
Og så nåede jeg lige at hoppe op i Sophies seng inden hun så det.


Senere fandt Sophie og jeg kattemaden og åd løs. Det vidste min mor ikke, da hun så mig, hun synes bare, at jeg var blevet frygtelig tyk.
Da jeg kom hjem fik jeg en frygtelig mavepine og kunne kun ligge og sove. Min mor fik vist en SMS fra KisR om, at hun kunne se, vi havde spist kattemad og så regnede hun ud, hvorfor jeg var syg. Jeg var glad for at jeg kunne være hjemme i fred og ro hos mor og far, der er så søde mod mig. Og mon ikke jeg bliver forkælet i mang mange dejlige dage endnu?


Mange hilsner
Sir. Prize


torsdag den 20. maj 2010

Forårsfornemmelser - ikke for børn ;-)





En dejlig frisk dreng fiskede lige et par frøer op af branddammen. Han ville skille dem ad, men det fraråede vi ham.. så da frøerne blev sluppet ud igen, kunne de fortsætte deres kærlighedsliv i fred.


søndag den 16. maj 2010

Kamera i vinyl til husbonden

Hvad man ikke gør for sin mand ;-) Bjarne sendte mig et billede af hans kamera og spurgte om jeg ikke lige kunne lave et til ham i vinyl. Jow, jow :-$


Hm, tænkte at jeg lige ville tage en genvej og lave en "outline" i RoboMasteren (det fraråder jeg normalt) så jeg endte med at tage min egen medicin. Efter at have arbejdet nogle timer, var blevet hysterisk, lukket og slukket; startede jeg forfra med at tegne selv. Programmet havde ikke lige lyst til at lave en måtte automatisk, så den blev også lavet manuelt.. men jeg endte med at blive så glad for resultatet, at jeg lavede en "dame-version" til at dekorere min PC med.
Selve kameraet:


Og sådan ser hele PC'en ud lige nu:
Sådan kan man hygge sig med Sille (Silhouette) og vinyl.. glæde sin mand - som jo så er mere tilladende over for at bruge penge på scrap :-)
PS - Tak for de mange komplimenter for l/o i sidste indlæg. Ja, hvad man ikke kan gøre med Digital Scrapbooking.. man kan fx købe et færdigt l/o og bare sætte billederne ind. Så jeg kan desværre ikke tage æren for det :-$

lørdag den 8. maj 2010

Prize til Agility træning :-|

I dag var vi til træning med Prize. I dag fik vi lov til at prøve et gennemløb af en agilitybane. Prize er jo 8½ måned gammel nu og er vist godt hormonforstyrret og forstyrret i det hele taget. Han kan finde ud af det meste, når man har ham alene, men er der andre hunde i nærheden, så vil han lege. Er det så en hunhund, ja, så er de bare så skønne og så er der ikke plads til mere i det lille hoved.
Men Prize kom da gennem banen, kun afledt et par gange. Men ganske frygtløs var han og det var vist det, der var pointen med dagen :-D